Ida Westphall fra Hørsholm 79ers er kåret som Årets Talent i Kvindebasketligaen for sæsonen 2025/26. Kåringen, som afgøres ved afstemning blandt ligaens spillere, gav Westphall 25 procent af stemmerne.
Westphall spillede 17 kampe i grundspillet med et snit på 25,4 minutter pr. kamp. Hun scorede i alt 230 point, svarende til et snit på 13,5 point pr. kamp, og bidrog desuden med 1,2 steals og 1,5 assists pr. kamp. Præstationerne var en vigtig del af, at nyoprykkede Hørsholm 79ers fik en succesfuld debutsæson i ligaen.
Nummer to og tre i afstemningen blev henholdsvis Emilie Borges, Westphalls klubkammerat i Hørsholm 79ers, med 21 procent af stemmerne og Katrine Brahe Bjerregaard fra Aabyhøj IF med 15 procent. Kåringen af Årets Talent blev offentliggjort forud for DM-finale 2 mellem BMS Herlev og SISU. Ud over æren fik Westphall en statuette og et ur fra Festina Watches.